Forhaven
Da vi overtog huset var der berberris og krat langs indkørsel og fortorv. Det fjernede vi og satte bøgehæk istedet.
Efter at have set et program med Søren Ryge, anlagde jeg disse ø-bede, da han sagde at man så kunne undgå skvalderkål i at vokse ind i bedet. Et godt råd som jeg har fulgt i flere bede.
træet i baggrunden er en Guldelm som vi desværre måtte fælde på grund af elmesygen.
![]() |
| Guldelmen er nu stativ for klematis m.m. |
Der måtte laves en form for ø-bed der også. Jeg fik ideen om at lave "kaffe baren", da der er fin formiddags sol her. Nu drikker vi formiddags kaffen der, så ofte det er muligt.
i forbindelse med vi fik nyt tag på huset, for et par år siden, tog jeg lidt billeder af haven der oppe fra. Her er så et overblik over forhaven. Til højre kan anes noget blankt. Det er mit projekt med at udrydde Kinesisk pileurt med presenning, som vokser der på skrænten. Tænk jeg har været så dum selv at plante den for år tilbage...
Her ses bedet ud mod fortorvet. Herunder ser man hvordan det først blev anlagt. Det var frodigt, men var umuligt at holde fri for senegræs og skvalderkål.Den rundklippede bøg blev fældet og der blev sået græs i næsten det hele. Sådan var det i et par år til vi mente at især skvalderkålen var død. Så begyndte jeg så småt med at anlægge bed igen.

Jeg har virkelig nydt dette lille bed i en del år. Skønt at sidde på den lille granitbænk, hen på eftermiddagen, hvor solen skinner der. En dag var der så en druknet pindsvine unge og jeg elsker pindsvin. Søen blev gravet op og foræret til min søster... Jeg havde ellers en sten deri, ved kanten, men ungen har ikke kunne finde ud af at kravler op den vej. 

Trip..Sådan har dette bed udviklet sig gennem årene. Jeg tilstræber at jorden er dækket af planter, så der ikke skal luges for meget. Det med at hakke og rive, bruger jeg slet ikke.
Her ses bedet lidt fra oven. Nu har jeg bestemt at formen ikke skal ændres og derfor er der lagt sten langs hele kanten. det er nemmere at slå græsplænen, når det ene hjul kan køre på stenkanten.
Stien gennem bedet har jeg forsøgt mig med flere gange. Først var det trædesten, så sand og til sidst barkflis. Barkflisen er jeg mest tilfreds med, da det giver et hyggeligt udtryk. Hvis bare solsortene ville lade det ligge...





Ingen kommentarer:
Send en kommentar