Så er spærene rejst og vinduespartierne bestilt. Det begynder at tage form. Det måler 360 cm indvendigt, fra gulv til loft, hvor det er højest. Jeg har en stor Magnolia Grandiflora som skal plantes i den ene af plantehullerne, vi lavede i gulvet. Så højt til loftet er nødvendigt!
Set nedefra ser det lidt voldsomt ud, men det kan ikke blive for stort !
Så er gulvet støbt og vi er færdige med vores del af arbejdet. Nu er resten op til håndværkerne.

Så er vi nået et godt stykke med det hårde og trælse arbejde.
Sokkelen er gravet ud med håndkraft, hvilket gav et par solide vabler :-/
Nå men nu er der støbt og den første række sten er sat. Påsken skal gå med at køre sand på, støbe to rækker sten mere og fjerne en solid trappe ind til huset...! Godt der er en mand og to stærke sønner til at hjælpe.
Har slidt og slæbt hele weekenden for at rydde den gamle udestue væk. Der er kørt til og fra AVV femten gange...
Jeg har løftet et hav af 40 X 40 fliser, murbrokker, glas og udestue elementer. Der har været ren styrketræning hele weekenden. Lidt selvtilfreds har man vist lov at være!



Ingen kommentarer:
Send en kommentar