Jeg har været til Blomsterfestival på Bangsbo i Frederikshavn. Der var meget spændende at se på og jeg fik da også købt en del ;-)
Jeg købte blandt andet disse Etage Primula i lyserød og rød(ses i baggrunden)Jeg faldt også for dette skønne lille dværg træ. Det er en Amerikansk Dværg Hestekastanje. Den skulle få en størrelse svarende til de Japanske Ahorn og er fuld hårdfør.

Denne smukke klematis har jeg faktisk ledt lidt efter. Jeg tænker den vil passe perfekt ind i min nye udestue. Den hedder Clematis florida "Bicolor". Den er spinkel og lidt sart. De hvide kronblade vil senere falde af og resten af blomsten vil bestå et stykke tid endnu. Det vil sige at der nærmest er to blomster i een. 

Ingen kommentarer:
Send en kommentar